492 Det store Sønderjyske kaffebord

Oprettet af 0433 Karen og Hans Chr.Nielsen

 24. apr. kl. 00:00 – 26. apr. kl. 10:00 2020

 Kristianshåb Camping Kristianshaabvej 5, 6372 Bylderup Bov.

Beskrivelse: Et sønderjysk kaffebord består af 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde kager. Traditionen med sønderjysk kaffebord startede i 1870’erne og blev et ‘adelsmærke’ for denne del af Danmark i tiden frem til 1920.
I denne periode var Sønderjylland tysk område, og der var begrænsede muligheder for at forsamles og være ‘danske’. Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvor der blev udskænket alkohol, fordi det efter prøjsernes opfattelse løsnede sønderjydernes dansksindede tungebånd.
Til gengæld måtte sønderjyderne godt forsamles om kaffe og kage, og på den måde opstod det sønderjyske kaffebord. Det udviklede sig hurtigt til et overdådigt kageorgie, fordi landbokonerne gerne skulle overgå hinanden i bagværk.
Har du en sød tand, så mødes vi på Kristianshåb Camping, hvor Kirsten & Peter og personalet, vil give os en på opleveren med” Det store Sønderjyske Kaffebord”

Pladsen er: Kristianshåb Camping Kristianshaabvej 5, 6372 Bylderup Bov.

Foreløbig Program for turen
Fredag den 24.april 2020
Vi mødes på pladsen i løbet af dagen. (I må gerne komme før)
Kl. 18:30 mødes vi i krostuen.
For dem som gerne vil være fri for at lave aftensmad, kan der bestilles mad.
Der kan købes Bayriske øl.

Menu Fredag aften:
Kommer senere
Drikkevarer må ikke medbringes

Lørdag den 25. april 2020
Standerhejsning kl. 10:00
Kl. 14:30 mødes vi i krostuen, til det store SØNDERJYSKE KAFFEBORD,

Efter et så stort Sønderjysk kaffebord med søde kager, udskyder vi aftensmad til kl. 20.00, hvor der serveres lidt mad.

Søndag den 26. april 2020
Kl. 10:00 stryger vi Adriaflaget og siger tak for denne gang.

Priser.
Campingplads 119,00 kr. for vogn med 2 personer pr. døgn, med bad, + strøm som afregnes efter stander.
Campingplads 70,00 kr. for vogn med 1 person pr. døgn, med bad +strøm som afregnes efter stander.
Ekstra voksen person i vogn 55.00 kr. pr. døgn

Det Sønderjyske Kaffebord. 129.00 pr. kuvert

Rundstykker lørdag og søndag 28,00 kr., regnet 2 stk. pr. prs.pr. dag
Priser er (2019) mindre ændring kan ikke udelukkes

Vi har reserveret plads. Der er plads til 30 vogne
Vi er bedt om at stå for opkrævning af campingplads, mad og kaffebord,
så vi vil gerne have pengene, bliver indbetalt inden arrangementet.
Udsendelse om betaling ca. 15. marts

Afregning af drikkevarer og strøm direkte. Til campingpladsen
Pengene bedes indbetalt på Adria Club Danmarks konto
senest 30. Marts 2020. Mærket 492KAFFEBORD + medlems nr.
til Konto nr. 5014-0001008370

Læs mere om historien Det Sønderjyske Kaffebord under Fildeling

Vi ses i Bylderup Bov–
433 Karen & HC