621 CAMPING PÅ RØDVIG CAMPING

Oprettet af 0114 Karin og Erik Kristensen
Dato: 21. jun. kl. 00:00 – 24. jun. kl. 23:59
Sted: Rødvig Camping, Højstrupvej, Rødvig Stevns, Danmark
Så er der dømt Adria-hygge og socialt samvær på Stevns.

Rødvig camping, 21-24 juni. Ja, mandag er med, da det er Sct. Hans om søndagen, og den aften vil vi jo gerne fejre sammen.

IDEER TIL TURE:
Andelsbussen kører gratis fra Rødvig ferieby som ligger lige overfor campingpladsen.
Bussen kører tre gange om dagen langs den Stevnske kyst.
Det er muligt at stå af/på ved Stevns klint Experience, Stevnsfortet, Højeruplund med den gamle kirke, Stevns Fyr og Bøgeskoven.

På havnen ligger flere dejlige spisesteder og caféer. Havnen blev voldsomt raseret af stormfloden, men er i stadig udvikling.

Vi vil vægte socialt samvær højest på dette arrangement og derfor vil vi ikke på forhånd arrangere noget, men lade det være op til deltagerne og evt. vejret. Det skal være muligt at slappe af, snakke og spise sammen, og medvirke til den gode campingstemning.

Ankomst fredag.
Standerhejsning lørdag kl. 10.
Standerstrygning mandag kl. 10

Vi har ikke pt. priser på campingpladsen, det kommer senere.

Vi forsøger at få fat i et telt i tilfælde af dårligt vejr. Kender du en, som kender en, der har et telt til 20-25 personer, må du gerne give lyd.

Max. 12 vogne da vi ellers bliver for stor en gruppe. Er der flere, kommer de på venteliste.

Der vil her komme yderligere oplysninger efterhånden som vi selv får dem.
Det vigtigste er at få en hyggelig og sjov weekend .

Mange hilsner
Karin og Erik
Anne og Dennis